I dag begynder årets største poker-begivenhed

World Series of Poker skydes formelt i gang senere i dag. På programmet er over 60 bracelets-events inklusiv et stort udvalg af nye indfald.

Mens landet herhjemme er gået i midlertidig valg-mode buzzer pokerverdenen af en helt anden grund. Det er nemlig endelig WSOP-tid.

Den største årlige poker-begivenhed skydes i gang allerede i dag, hvilket markerer halvanden måned med verdensklasse poker i Las Vegas.

Vanen fro begynder World Series of Poker med en begrænset turnering. Årets første event er kun åben for kasino-ansatte, men allerede to timer efter den skydes i gang er det tid til en turnering, hvor alle kan stille op, så længe de har $5000 at lægge ved kasseren.

Årets WSOP byder på 68 events, hvoraf den sidste er højdepunktet. WSOP Main Event 2015 koster som sædvanlig $10.000 og spilles fra den 5. til 14. juli, hvorefter finalebordet udsættes til november.

WSOP 2015 byder på hele 11 nye tiltag, heriblandt den hidtil billigste WSOP-event, Colossus, der forventes at blive den største pokerturnering nogensinde målt på deltagerantal.

Her er de 11 nye turneringer:

1. Event 5 – $565 Colossus No-Limit Hold’em ($5,000,000 garanteret)
2. Event 6 – $1,000 Hyper No-Limit Hold’em (hurtig to-dages struktur)
3. Event 42 – $1,500 Extended Play No-Limit Hold’em (med længere 90 minutters levels)
4. Event 43 – $1,000 Super Seniors No-Limit Hold’em (for 65+)
5. Event 53 – $5,000 Turbo No-Limit Hold’em (to-dages stuktur)
6. Event 55 – $1,500 DraftKings 50/50 No-Limit Hold’em (halvdelen af feltet bliver betalt)
7. Event 60 – $25,000 High Roller 8-handed Pot-Limit Omaha (fire-dages event)
8. Event 62 – $1,500 Bounty No-Limit Hold’em ($500 bounties på alle)
9. Event 65 – $777 Lucky 7’s No-Limit Hold’em
10. Event 67 – $10,000 Dealers Choice (19 varianter – det største antal nogensinde i en WSOP-event)
11. Et $1000 WSOP Online-event

Og det fulde program:

(Læg ni timer til for at få dansk tid – eksempelvis begynder Event 1 i aften klokken 21)

Artikelfoto: Pressefoto.

Navigate