Irriterende trend hos streamerne

Der var engang tilbage i 2016-2017 hvor en stor del af Twitch / Youtube seerne blev introduceret i en gammel “skjult” fidus og som i dag anses for at være det mest underholdende element hos seerne.

Bonushunting

I de helt gamle dage før der kom streams var mange casinospillere som underholdte sig selv med bonushunts. Det går i al sin enkelthed ud på at man spiller en maskine indtil den rammer en bonus og lukker den ned. Det gør man indtil man er ved at løbe tør for penge, for dernæst at åbne dem en efter en.

Lidt senere var der så streamere som “opdagede” dette og selv begyndte at lave dem on-stream. det er underholdende at se spillerne jagte bonusser og følge med i bonuslisterne for at se hvor mange de formår at få inden de så åbner dem.

Chatten kan så bruge deres chatpoint til at vædde om hvor de havner gevinstmæssigt. Det er da også underholdende, men denne simple tilgang er også ved at dø ud.

Færdige bonushunt pakker

I 2021 har streamerne så skåret selven den lange og udmattende hunt væk, for kun at åbne de indsamlede bonusser. Vi ser ikke hvordan de får dem, og der er spekulationer om visse streamere simpelthen får x antal færdige hunts som de så bare skal afvikle. Dette er ret tydeligt hos f.eks Roshtein og hans 2 nye kumpaner (Deuceace og VonDice).

De stiller nemlig med færdige antal bonusser og sjovt nok, så er de altid omkring de 80 og har været rimeligt konsistent de seneste par måneder. Folk spekulerer i om dette er en ny smart ting som online casino’erne laver med dem.

Mistænkeligt adfærd

Uden at gå for meget ind i konspirationer, så er netop disse 3 meget populære streameres adfærd noget mystisk. De tér sig ihverfald ikke som om at de er glade, eller selv ejer de enorme summer de fyrer af.

Almindelige mennesker ville hæve den slags beløb, men her fortsætte de bare deres mega dyre køb af bonusser og håber på at de rammer noget stort. De samme maskine går igen og igen, og det er blevet trættende at se på.

Købebonusser

De fleste streamere er faldet for dette “trick” at sidde og købe bonusserne dagen lang. Det er træls, men åbenbart også underholdende for nogle at sidde og se på dem fyre flere hundrede tusinder af kroner af på at købe en bonus som enten rammer højt, eller kikser.

I England er det forbudt at online casino’erne bruger købe faciliteten, hvilket alle egentlig burde gøre – for det er en farlig vej vi er på vej ind i her, og uden at overdrive mere og mere en casinofordel at have disse køb-bonus knapper.

Vi ved jo ikke hvad der foregår bag kulisserne. Især med Roshtein og hans 2 nyere “kopier”. Det hele virker som en veltilrettelagt aftale mellem casino og spiller og med tiden er det begyndt at blive ret tydeligt at selve spillerne slet ikke nyder deres “arbejde” længere. Spillerne er blevet korrumperede af casino’erne i en sådan grad at det er dem som trækker i trådende og er den eneste vinder.

Dette understøttes af de ufattelige bonusser de får tildelt i ubegrænsede antal. Godt nok skal de fritspille (wager) store summer, men ind imellem kommer de igennem. Men her de sidste måneder har de efter at have ramt f.eks en million euro kørt “raw”, som er penge som ikke er bundet af en bonus (rede penge).

Den seneste tid har ingen af dem virket specielt glade og sidder bare og terper de samme høj volatile spil i 14-16 timer med høje seertal. Umiddelbart virker dette også som at de er bundet på hænder og fødder og bare skal skaffe nye kunder til de casino’er de spiller på.

Hvem ved, en dag vil det eksplodere og sandheden komme frem.

Gæster i livestreams

En anden seriøst irriterende trend er, at de er begyndt at have “venner” med på sidelinien og vi seere tvangsindlagt til at høre på dem. Chatten føler sig overset og der går ikke lang tid før man føler at streamet ikke henvender sig til seerne. Selvfølgelig er det ikke ligefrem vores “kanal” så de kan gøre hvad de vil, men set fra et seer og chat punkt er det virkelig belastende.

Det virker i vores øjne som en super talentfuld men ufattelig usikre sangerinde som skal i studiet og tager sin mindre talentfulde veninde med som støtte hvor hun oveni også skal synge med.

I Roshteins tilfælde virker det helt forkert at han har de mest underlige men store streamere med på sidelinien. Hos de fleste virker det som blær, fedteri og hangaround-eri. At de gæste så heller ikke kan snakke ordentligt og konstant sidder og bander gør det jo ikke bedre for det yngre publikum. Selvom man skal være over 18 år, så ved alle og enhver at der sidder et hav af seere i en langt yngre alder, for det er jo “in” at være fan af disse streamere.

Bare se Facebook, med deres grænse på 13 – det er vist ikke mange familier som ikke er blevet plaget af deres nye teenbørn om at komme på Facebook lang tid før de er fyldt 13. Især curlingeforældrene er for bløde og lader dem køre deres eget løb. Dette gælder også indenfor spil-streams.

Konsistente streamere

Der er kun meget få konsistente streamere tilbage, og de fleste af dem er gået nedenom og hjem fordi at de ikke kan tiltrække nok seere. En meget ærgerlig tendens, men alt dette nye vil også ændre sig med tiden.

Dem der er store p.t har ødelagt det for de mindre, og om det er ærligt spil ved ingen med sikkerhed. Det vil dog som med alt andet før eller siden nok dukke op til overfladen. Det er ikke streamerne selv som ødelægger det, men derimod casino’erne som udøver mere og mere udspekulerede måder at skaffe penge på.

Det har været kendt med deres opbygning af rake, bonusser, cashback, point m.m – Læser man ikke betingelserne, så kan det være svært at gennemskue, men det ER online casino’erne som SELV styrer hele udviklingen og man sidder bare tilbage og griner af EU’s gambling commission og den danske spillemyndighed som på deres dyre havneadresser bare sidder og fedter den ind i kaffe og kage.

Navigate