Isildur1′ i fuld galop nærmer sig sin nemesis

Det har taget godt og vel seks år, men fortsætter Viktor ‘Isildur1’ Blom sin nuværende form, kan han inden alt for længe indhente det historiske tab, han måtte lide til Brian Hastings i 2009.

Tirsdag den 8. december og natten til den 9. december 2009 er to skelsættende dage i onlinepoker-historien. Det var nemlig der legenden om online-stjernen over dem alle, ‘Isildur1’, lød sit første store punktum.

Svenskeren, der senere blev afsløret som den unge Göteborg-dreng Viktor Blom, lammede highstakes-verdenen med sine vilde swings og vandt $1.000.000 to dage i steg. Men så ramlede han med hovedet først lige ind i Brian Hastings.

I hvad der muligvis kan være pokerens indtil videre mest legendariske online-dyst nuppede Hastings over fem timer $4,2 millioner dollars fra Blom, der blev sendt så solidt til tælling, at man siden troede, han ikke ville vende tilbage til highstakes.

Læs også: <a” href=””/high-stakes-online-poker-brian-hastings-isildur1/isildur1-til-hastings-tag-mine-sidste-dollars”>‘Isildur1’ til Hastings: Tag mine sidste dollars!

Læs også: <a” href=””/viktor-blom-full-tilt-poker/isildur1-er-aldrig-helt-kommet-mig-over-tabet-til-hastings”>Isildur1: Er aldrig kommet mig over tabet til Hastings

Kan indhente det tabte
Det blev som bekendt ikke tilfældet.

Viktor Blom er her snart seks år efter stadig kongen af swings, men har i 2015 fået styr på sine vilde nedture, således, at bundlinjen viser et solidt plus – og det virker efterhånden realistisk, at Blom kan nå op på breakeven for sine highstakes-strabadser på tværs af Full Tilt og PokerStars.

Han er således ved at nærme sig at udligne de $4,7 millioner, han ifølge HighstakesDB.com nåede at tabe på Full Tilt i den tid mellem 2007 og foråret i år, hvor sitet havde en highstakes-afdeling.

Efter Full Tilt lukkede for deres højeste borde har Blom været nødsaget til at fokusere på PokerStars og det har været et overraskende positivt bekendtskab.

Selvom Blom måtte lide et tab i går er han nu oppe med $3,3 millioner liftetime på verdens største pokersite, på trods af, at han gik ind til 2015 med et solidt millionminus på den front. Det viser tal fra HighstakesDB.com.

Det betyder, at han for nyligt rundede Alexander ‘Kanu7’ Millar som den 12. mest vindende konto i pokerhistorien. Og nu har Bloms PokerStars-konto så ‘kun’ $500.000 op til ingen ringere end sin gamle nemesis Brian Hastings’ Full Tilt-ditto, der står noteret for et plus på $3,8 millioner.

Dog er Blom, som det kan udredes af ovenstående, dog stadig nede med over halvanden million dollars på tværs af Full Tilt og PokerStars. Men før 2015 lød det minus på over $6 millioner.

For at opsummere ser Bloms vilde 2015 således ud indtil videre ifølge HSDB:

Navigate