Isildur1′ renser af for over 2,5 millioner

Den svenske highroller Viktor ‘Isildur1’ Blom har haft et fantastisk døgn ved onlinefilten, hvor han har renset af for $368.282.

Det er ikke meget vi har set til Viktor ‘Isildur1’ Blom på PokerStars på det seneste. Det har der dog været en god grund til, da det tidligere på ugen kom frem, at han i øjeblikket bruger en del tid på at rense af på Microgaming-netværket.

I løbet af det seneste døgn har han dog været tilbage på PokerStars, hvor det er blevet til hele 2459 hænder, som hovedsageligt har været på Pot Limit Omaha-bordene.

Det har vist sig at være en utrolig god forretning at vende tilbage til PokerStars for det svenske onlinefænomen. Han har nemlig oparbejdet sig et plus på hele $368.282(ca. 2.536.000 kroner) i løbet af de seneste 24 timer.

Svenskerens renseri er mest af alt gået ud over de to highrollere ‘cumicon’ og Daniel ‘d2tthemfi’ Isaacson, som topper døgnets taberliste med minusser på $185.809 og $135.110.

Navigate