Isildur1′ vækker for alvor liv i highstakes-kludene

Viktor Blom vil tilsyneladende egenhændigt sætte gange i highstakes-spillene på nettet igen. Det har været en god forretning de seneste dage.

Det er ikke meget action vi har set på de højeste borde på nettet de seneste mange måneder sammenlignet med tidligere.

Men i torsdags skete der pludseligt noget, der varsler om mere spændende tider for railbirds. Og fra hvem andre end Viktor ‘Isildur1’ Blom.

Svenskeren hentede over en million kroner og har fortsat sit renseri henover weekenden.

Læs også: Sjælden online-action: ‘Isildur1’ millionrenser tysk limit-konge

Fredag hentede Blom igen et sekscifret dollarbeløb og i nat var det alle gode gange tre, da svenskeren spillede over $300.000 hjem.

I løbet af de sidste to dage er han nu oppe med $476.000 ifølge HighstakesDB.com. Gevinsten kommer primært fra landsmanden ‘Doorbread’.

Resultatet, der blev hentet på Full Tilt, bringer Bloms juli-gevinster over $500.000 på sitet.

Resultatet kan dog nå at blive såvel større som mindre. Blom sidder nemlig lige nu stadig online.

Navigate