Ivey og Dwan har indtaget det nye highstakes-mekka med skyhøje takster

Filippinerne er det nye ‘place to be’, hvis man er highroller med smag for de dyreste cash-games i verden.

Det er efterhånden en rum stykke tid siden vi har hørt noget til de dyreste cash-games i verden. Der har været enkelte forlydender om, at de skulle være flyttet til Filippinerne, men det er så også det.

Læs også: Er de største highstakes-spil flyttet fra Macau

Indtil nu, hvor ovenstående mere eller mindre bekræftes. I et nyt interview med PokerNews under en turnering i Manila på Filippinerne fortæller pokerklub-manageren fra Macau, Winfred Yu, at nogle af de største kanoner er i byen – og taksterne kan så sandelig kategoriseres som ‘nosebleed’.

– Ivey, Tom Dwan og ‘Jungleman’ (Daniel Cates, red.) er her. De spiller, hvad jeg tror er det største spil i Manila nogensinde. De spiller HK$20.000/HK$40.000/HK$80.000 (ca. $2500/$5000/$10.000, red.), fortæller Yu, der selv ofte har spillet med især Ivey i Macau.

Læs også: Ivey leder efter pokerspil på Filippinerne

Derudover er det sparsomt med informationer om det store spil, men Winfred Yu vurderer, at highstakes-profilerne muligvis kan lokkes fra spillet for en stund for at spille med i APPT Manilas highroller, der koster 200.000 filippinske pesos (cirka $4300) og begynder i morgen.

Du kan se interviewet med Yu her:

Navigate