Jaksland sniger sig videre ved WSOP-event

Peter Jaksland spillede sig i nat videre fra dag 1A ved WSOP Event 66 $777 Lucky Sevens NLHE.

Her op mod WSOP Main Event er der kommet flere og flere danske til Las Vegas. Peter Jaksland er en af de danskere, der har taget turen over Atlanten.

I forgårs fik han sit første cash på turen, da han cashede $2000 for en sjetteplads i en $500-turnering på Planet Hollywood-kasinoet.

I går og i nat har han så været på plads ved bordene igen, da han har spillet dag 1A ved WSOP Event 66 $777 Lucky Sevens No Limit Hold’Em. 

Den rutinerede danske pokerhaj fik også sneget sig videre fra den første startdag som eneste dansker, men han skal dog have noget skrub, når spillet genoptages.

Jaksland gik videre med 16.900 chips, hvilket svarer til 14 big blinds. Dermed går der nok ikke lang tid, før han får stakken til midten. 

Der gik 335 spillere videre fra dag 1A, hvor Sean Munjal klarede sig bedst, da han sluttede i 159.300 chips. 

Navigate