Engelske James Akenhead sikrede sig i går sejren og €65.000 ved WPT Wiens opvarmningsturnering.
Tilbage i 2009 stod James Akenhead på toppen af pokerverdenen, da han både ramte finalebordet i WSOP Main Event og WSOP Europes ditto.
Derfor kom det også som et chok for omverdenen, da han i 2012 helt trak sig tilbage fra pokerscenen for at hellige sig sin investering i The Reach Bar i London.
Sidste år gjorde turneringshajen imidlertid et fornemt comeback, og at han er tilbage for alvor, beviste han i går, hvor han strøg til tops ved WPT Wiens opvarmningsturnering og scorede €65.000 – hans første store sejr siden 2012.
Akenhead besejrede hjemmebaneheltet Oliver Baude, da han noget heldig fangede en flush med es-to mod østrigerens es-knægt i den afgørende hånd.
Danske Michael Stampe minicashede til €800 i turneringen. WPT Wien Main Event skydes i gang senere i dag, og her stiller blandt andet Morten ‘MortenVM’ Mortensen til start.
1 James Akenhead €65,000
2 Oliver Baude €40,500
3 Lajos Motel €23,680
4 David Koglgruber €17,520
5 Catalin Dragomir €12,660
6 Milos Zerzevski €9,530
7 Jozef Faber €7,810
8 Martin Toncev €6,420
9 Christoph Zobl €5,160