Jonathan Elmer blander sig i toppen i Amsterdam

WPT Amsterdam blev skudt i gang i går med en €1.350 Re-entry i går, og her lykkedes det to danskere at spille sig videre.

Den pokerspillende advokat Jonathan Elmer vandt for halvanden måned siden Easter Tour på Casino Marienlyst. Nu kan et nyt topresultat være på vej til sjællænderen.

 

Elmer er nemlig med helt i top i en €1.350 Big Stack Single Re-Entry-turnering, som fungerer som opvamningsturnering i forbindelse med WPT Amsterdam.

 

Den tidligere professionelle pokerspiller avancerede nemlig fra Dag 1, hvor 209 spillere smed 133 (!!!) re-entries i løbet af dagens levels, inden feltet var kogt ned til de 135, som for en times siden satte sig til rette for skyde Dag 2 i gang.

 

Elmer overnattede på en samlet niendeplads, men har allerede akkumuleret yderligere chips til stakken, så han nu sidder med 172.000 chips foran sig. Average ligger på 62.000, blinds hedder 500/1.000.

 

Den danske turneringshaj har i øvrigt fået fornemt selskab ved sit bord, da han sidder side om side med ingen ringere end Chino Reem.

 

End anden skrapt dansker, Mudassar Kahn, lever også fortsat i turneringen med cirka 40.000 chips.

 

Chipcounts ved Dag 2’s begyndelse
1 Augurk 173.900
2 Michiel Brummelhuis 148.500
3 D.D. de Jong 147.000
4 Alberto Stegeman 146.500
5 Omer Segal 133.200
6 M. Goldenbelt 130.200
7 Ben Devers 126.600
8 Fabian Chauriye 124.900
9 Jonathan Elmer 123.900
10 Paulus Jngo 122.800

Navigate