Jule Tour-vinderen på Marienlyst blev fundet efter deal

Casino Marienlyst kunne i nat krone Mads Bilø som vinder af årets Jule Tour. Sejren gav ham 80.500 kroner, da han indgik en deal heads-up med Nicolas Huusom.

Der har været mere end almindelig gang i livepokeren i Danmark den sidste uges tid. Både Casino Munkebjerg og Casino Marienlyst har afholdt Jule Tour, hvilket har været succeser uden lige.

Som Pokernyhederne i nat kunne rapportere, så vandt Dennis Bjerregaard danmarkshistoriens største pokerturnering på Casino Munkebjerg. Der er dog også blevet fundet en vinder på Marienlyst.

Her startede finaledagen ud med 48 spillere, som alle jagtede de 88.000 kroner på toppen. Så meget endte vinderen dog ikke helt at gå hjem med.

For da turneringen kom ned på de sidste to spillere, Mads Bilø og Nicolas Huusom, blev der indgået en deal. Den sikrede Bilø 80.500 kroner, mens Huusom kunne notere et cash på 69.000 kroner.

Sejren gik herefter til Mads Bilø, der dermed tog sejren i Casino Marienlysts Jule Tour.

Sådan endte finalebordet:

1. Mads Bilø 80.500
2. Nicolas Huusom 69.000
3. Peter Johansen 40.000
4. Willi Thal-Drexel 29.000
5. Bjarke Larsen 22.000
6. Gitte Lehrmann 17.500
7. Dennis Jeppesen 14.500
8. Mads Hildebrandt 11.500
9. Lasse Føhns 8700
10. Peter Andersen 6400 

Artikelfoto: Mads Bilø af Lars Mikkelsen 

Navigate