Kan amerikansk turnering endelig undgå overlay?

Den amerikanske turnering, Seminole Hard Rock Poker Open, har gentagne gange måtte punge ud for store overlays. Der er nu gang i pokeren igen på kasinoet, men denne gang ligner det ikke en ekstra udskrivning.

Det er ikke hver dag, at man ser store overlays i pokerverdenen, men det amerikanske kasino Seminole Hard Rock Hotel & Casino har nu alligevel stået for en del.

Arrangørerne bag Seminole Hard Rock Poker Open har gentagne gange måtte have det store checkhæfte fremme for at dække overlays, efter at have garanteret hele $5 og $10 millioner.

I går aftes dansk tid gik starten på en ny stor turnering på kasinoet. Arrangørerne har dog skruet lidt ned for blusset, så de denne gang kun har garanteret $2 millioner. 

Der blev lavet 334 entries á $3500($3200+$300) på dag 1A, hvilket giver $1.068.800 til præmiepuljen. Med endnu en startdag på programmet, så ligner det ikke, at der er overlay til de cashende spillere denne gang.

124 spillere kunne indkassere en dag 2-billet fra dag 1A. Heraf selvfølgelig en masse stjerner, heriblandt Mohsin Charania, Dan Shak, Chance Kornuth, Marvin Rettenmaier, Jonathan Duhamel, Vanessa Rousso og Byron Kaverman. 

Navigate