King’s Casino klar med stort turneringsprogram til pokerfestival i Prag

Det har længe været planen med et stort EPT-program i december i Prag, men nu har King’s Casino også meldt sig på banen i samarbejde med WPT.

De sidste år har Prag været den helt store pokerdestination i december, og i år bliver bestemt ingen undtagelse.

European Poker Tour har for lang tid siden meldt ud, at de igen ville holde en stor turneringsfestival fra 5.-16. december, men nu har en anden stor spiller også meldt sig klar.

Det er King’s Casino som også igen vil have pokerspillere til bordene. Fra den 26. november og helt frem til den 16. december vil der blive afholdt hele 50 events.

Alle turneringer kommer til at foregå på Corinthia-hotellet i Prag, hvor King’s Casino vil være vært.

Festivallens højdepunkt er WPT Prag Main Event, som kører fra den 1. til 6. december. Det kommer til at koste €3300 at spille med, og her vil det undre meget, hvis ikke nogle danskere stillede op.

Derudover vil der også være en Open Face Chinese-events på programmet. Her er der både et event med €1000 og et med €10.000 i buy-in. 

Du kan læse mere om programmet på PokerNews.com

Navigate