Langelænder hotdog pølser ødelagde ungernes aften

0
861
Langelænder hotdog pølser

Der var glæde, forventning og store smil hos ungerne i det lille hjem, lige indtil pølserne havde rørt det kogende vand.

Hvad der skulle havet været en hyggelig hotdog-aften med ungerne endte som et mareridt. De røde hotdog pølser fra Langelænder var langt fra den standard man ellers kender fra Langelænder pølser.

Posen så således ud:

Langelænder hotdog pølser

Og selve pølserne så således ud efter få sekunder i gryden:

Langelænder hotdog pølser

Da vi tog dem ud af posen virkede de noget klæbrige, og vi havde allerede de brune (almindeligefra Langelænder) pølser i gryden da pølserne udvikler sig til hvad man kan se på billedet. Farven og skindet ændrede sig underligt og pølsen gik simpelthen fra hinanden helt af sig selv.

Vi er ellers eksperter i at koge pølser og har aldrig set noget lignende. Vi måtte smide hele gryden med 12 pølser ud før de overhovedet havde kogt igennem. Det her serverer man ikke for børn og så var gode råd jo dyre.

Måtte hente nye pølser på en Shell tank

Vi bor et sted langt fra supermarkeder og til vores held er der i byen en Shell tank som sælger pølser. Vi sendte farmand derop for at se om der kunne skaffes pølser til ungerne, men de havde desværre kun ristede pølser, og der var kun lige 6 tilbage. Dem tog vi (og kostede en formue). Ungerne var glade, og vi andre måtte undvære at få pølser den aften.

Indsender en klage

Vi indsendte en venlig email til Langelænder, som først efter knapt en uge vendte tilbage med et svar om at de da var kede af det, men at vi skulle indsende en formel klage hos deres reklamations afdeling. Man skulle tro at når det drejer sig om fødevarer, så ville de straks hoppe & danse for kunderne uanset hvilken afdeling som modtager mail’en. Det skete ikke, og vi har ikke orket at køre videre med sagen andet end at indsende denne korte artikel til Livsstilsguiden.dk

Madproducenterne og butikkerne er blevet fuldstændigt ligeglade med om kunderne får halvråddent mad nu om dage.

Producenterne er blevet så store, og rige at en ubetydelig ting som denne bare bliver besvaret af en marketingsafdeling. I en sund forretning smider man straks en sådan “klage” videre til rette modtager, og sørger for at følge op på den indenfor meget kort tid.

Vi tog et stykke og lagde ned i kattens madskål, men morgenen efter lå den stadig urørt – Så, selv katten ville ikke spise Langelænder 🙂

OPDATERING 14 oktober 2019:

Vi har fået en mail fra Langelænder og en kompensation på 100 kroner. Alle er tilfredse og som de skriver skulle dette være et usædvanligt tilfælde.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her