Langesøhallen – Fantastisk sted med en fremragende cafe

0
29
Langesøhallen Morud

Kun 5 minutter fra motorvejen ligger Langesøhallen i Morud – En lille by udenfor Odense på Fyn.

Jeg skulle en tur til Odense, og drejede fra ved afkørsel 54 mod Vissenbjerg. Dette var et godt råd, dagen var ved at være omme og sulten var begyndt at melde sig.

Jeg kørte ind på en tankstation da jeg nåede Morud efter cigaretter, og spurgte en sød pige i butikken om man kunne få noget at spise i Morud.

Tankstationen Shell i Morud

Der var nogle bud, men jeg havde sat mig til at det skulle være let mad. Ikke noget grill, eller pølser. For den sags skyld heller ikke pizza.

Jeg blev anbefalet at køre længere ned ad gaden, til en sportshal som skulle hedde “Langesøhallen”.

Langesøhallen – en anderledes café i smukke omgivelser

På turen ind mod Morud bemærkede jeg den utroligt smukke natur. Masser af skov og et ret kuperet terræn, så allerede her syntes jeg godt om området.

Vissenbjergrøverne

I mine tanker lå de gamle fortællinger om Vissenbjerg-røverne som de fleste af os nok kender til fra vores tid i folkeskolen. Så, jeg drømte mig lidt tilbage i tiden og nød omgivelserne.

Jeg nåede til hallen som lå inde i en “gryde” omgivet af skov og en å. Omkring den lå der efterårsgrønne boldbaner lige op til skoven. Virkelig smukt og afslappende.

Først tænkte jeg, at det nok var det sædvanlige som man altid møder i en sportshal. Friture og mikroopvarmet mad.

Fantastisk sted, fantastisk mad!

Men nej, jeg blev da glædeligt overrasket over de tilbud de havde i deres café. Udover en Smiley-karakter på toppen var stedet også indbydende. Det virkede nyt, og på det tidspunkt jeg ankom, var der ike så mange og cafeen havde lige åbnet for dagens ret.

Masser af varierede tilbud, med alt fra hjemmelavede burgere til flere middagstilbud. Cafeen’s personale var meget imødekommende og venlige. Jeg fik dagens ret som bestod af farsbrød med kartofler og grønt. Sovsen var næsten den bedste – en brun champignonssauce som smagte himmelsk og til en pris af kun 65.- kroner.

Jeg var mere end mæt da jeg var færdig. Maden var virkelig god, og jeg kunne forstå på dem der sad ved næste bord at der altid er en god dagens middag i cafeen.

Udover det var der alle de tilbud med masser af grønt og sunde ting i. Langesøhallen er ihvertfald et sted som jeg helt sikkert vil besøge igen. 5 minutter fra motorvejen er absolut det værd!

Den kendt landevej Rugårdsvej (den vej med flest husnumre i Danmark) som går hele vejen ind til Odense var også smuk. Sikke omgivelser selv i skumringen.

Du kan finde cafeen på Facebook hvor der ugentlig bliver slået en menu op herunder:
Langesøhallens Café i Morud

Jeg nåede kun lige at tage nogle billeder af caféområdet og måtte undlade at tage billeder af omgivelserne da det på det tidspunkt allerede var ved at blive mørkt. Billederne kan du se i galleriet herunder:

 

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her