Lasse ‘IReadB00ks’ Nielsen røg på bitter ottendeplads

Den danske cashgamespecialist Lasse ‘IReadB00ks’ Nielsen blev hurtigt slået ud af Scott Seiver på gårsdagens finalebord i SCOOP Main Event.

Det er sjældent, at et cash på $176.000 kan kategoriseres som en skuffelse, men det var ikke desto mindre tilfældet i går, hvor Lasse ‘IReadB00ks’ Nielsen skulle forsøge at veksle en fjerdeplads ved finalebordets start om til en sejr og over $1,4 millioner i SCOOP Main Event.

 

Den i Aarhus bosatte cashgamechef kom dog aldrig for alvor i gang på finalebordet, hvor håbet om en masse postfloppoker forsvandt op i den blå luft, da han hurtigt blev ekspederet ud på en ottendeplads.

 

Spilleren som gjorde det onde ved Lasse Nielsen var den internationale stjerne Scott Seiver, som efter først at have doblet med esserne og siden ekspederet en spiller ud med selv samme hånd, pludselig havde en stack, hvor han kunne tillade sig at kalde preflop med:

 

Lasse 'IReadB00ks' Nielsen røg på bitter ottendeplads 1 Lasse 'IReadB00ks' Nielsen røg på bitter ottendeplads 2

 

Flop:

 

Lasse 'IReadB00ks' Nielsen røg på bitter ottendeplads 3 Lasse 'IReadB00ks' Nielsen røg på bitter ottendeplads 4 Lasse 'IReadB00ks' Nielsen røg på bitter ottendeplads 5

 

Seiver checkraisede all in, og efter lige at have brugt et par sekunder på at tænke hånden igennem, valgte Lasse Nielsen at kalde med:

 

Lasse 'IReadB00ks' Nielsen røg på bitter ottendeplads 6 Lasse 'IReadB00ks' Nielsen røg på bitter ottendeplads 7

 

Turn var en ubetydelig dame, men desværre fuldendte Seiver sin flush, da ruder ti sejlede ind på river. Dermed måtte Lasse Nielsen altså nøjes med $176.000 for en bittersød ottendeplads.

 

Sejren gik i sidste ende til den engelske highroller Talal ‘raidalot’ Shakerchi efter han slog Sean ‘Nolez7’ Winter heads up. Afgørelsen faldt i en hånd, hvor begge spillere fangede flush på river, men hvor Shakerchi med et es på hånden havde nuts.

 

Payouts
1. Talal “”raidalot”” Shakerchi (United Kingdom) $1,468,000.88
2. Sean “”Nolez7″” Winter (Romania) $1,048,000.23
3. s0nny_bLacCk (Thailand) $792,000.17
4. Scott “”gunning4you”” Seiver (Canada) $596,000.13
5. Markku “”markovitsus”” Koplimaa (Estonia) $416,000.09
6. Pablo “”pablotenisis”” Fernandez (Mexico) $336,000.07
7. Luckbox (Japan) $256,000.05
8. IReadB00ks (Denmark) $176,000.03
9. EvnomiYa (Russia) $104,000.02.

Navigate