Lyngvang kan gå i Hecklens fodspor på stort Highroller-finalebord

Thomas Lyngvang skal spille finalebord ved Eureka Poker Tour Prags Highroller-turnering. Han går ind til finalen med den tredjestørste stack.

Årets udgave af Prag Pokerfestival udvikler sig efterhånden til at være en ganske pæn succes set fra et dansk perspektiv.

Vi har fået en side-event-sejr ved Jens Hansen, et WPT Prag-finalebord ved Henrik Hecklen plus det løse. Og nu skal Thomas Lyngvang så spille finalebord ved Eureka Poker Tour Prag Highrolleren.

Hvornår det sker er endnu uvidst, da turneringen startede i onsdags og var tiltænkt at løbe over to dage. Med 748 deltagere kunne man dog glemme alt om den plan.

Når finalebordet løber af stablen starter danskeren med den tredjestørste stack og er allerede sikret et stort cash på €26.270. Der er godt og vel to millioner kroner til vinderen.

På finalebordet skal Lyngvang forsøge at gå i fodsporene på Henrik Hecklen, der sidste år hentede den hidtil eneste danske sejr i en lignende EPT-opvarmnings-highroller.

Det skete med Estrellas Highrolleren under EPT Barcelona-festivalen.

Chipcounts (Otte spillere af 748 startende):

1. Velikov 4.200.000
2. Deinum 3.225.000
3. Thomas Lyngvang 2.365.000
4. Botond 2.350.000
5. Gieles 2.220.000
6. Chartier 1.840.000
7. Ghassan 1.645.000
8. Bendik 725.000

Det spiller de om (748 deltagere á €2000+€200):

1. €274.100
2. €167.050
3. €118.400
4. €89.400
5. €70.820
6. €53.530
7. €38.450
8. €26.270

Artikelfoto: Tomas Stacha for PokerStars. Thomas Lyngvang i aktion ved Eureka Poker Tour Prag Highrolleren.

Navigate