Mad Marvin’ afslutter året med ny millionsejr

Selvom vi i Danmark har Simon Ravnsbæk, der har haft et noget nært perfekt 2012, så har de i Tyskland en pokerspiller ved navn Marvin Rettenmaier, der om nogen kan snakke om et godt 2012, i nat tog han sig sin fjerde turneringssejr i år!

Tyske Marvin ‘Mad’ Rettenmaier tog sig i nat sin fjerde live-turneringssejr i år, da han vandt EPT Prag highroller til hele €365.300 – over 2,7 millioner kroner.

Rettenmaier havde ellers ikke det bedste udgangspunkt inden finalebordet, da han lå placeret som nummer fire i chips efter blandt andre canadiske Sorel Mizzi, der havde fået tilkæmpet sig chipleadet.

Læs også: Sorel Mizzi på vej mod millionsejr

Mizzis chiplead rørte altså ikke Rettenmaier det mindste, og efter at canadieren var blevet elimineret på 5. pladsen til €74.800 kørte ‘Mad Marvin’ de øvrige finalebordsfinalister over og kunne til sidst lade sig kåre som vinder af EPT Prag highrolleren efter at have slået Fabien Quoss heads-up.

Heads-up-dysten tog ifølge PokerNews.com to timer, hvor Rettenmaier, efter at have sikret sig et 4-1 chiplead, til sidst kunne gøre jobbet færdigt da de to kompetanter kommer all-in før floppet med henholdsvis:

Mad Marvin' afslutter året med ny millionsejr 1 Mad Marvin' afslutter året med ny millionsejr 2

Til Rettenmaier, mod Quoss’

Mad Marvin' afslutter året med ny millionsejr 3 Mad Marvin' afslutter året med ny millionsejr 4

En konge som første kort blev efterfulgt af et es, hvilket var nok for Rettenmaier til at sikre sig sin fjerde live-sejr i år!

Resultat af €10.000 EPT Prag highroller:

1. Marvin Rettenmaier €365.300
2. Fabien Quoss €210.300
3. Juha Helppi €121.800
4. Phillipe Ktorza €96.900
5. Sorel Mizzi €74.800
6. Marcin Wydrowski €55.500
7. Jason Mercier €44.200
8. Andrey Gulyy €33.200
9. Aubin Cazals €27.700

Finalebordet var Rettenmaiers 10. (!) i år, hvor han har cashet for mere end $2.000.000 alene på sine fire turneringssejre, der tæller en sejr ved en EPT Grand Final-sideturnering til €118.300, WPT World Championchip til $1.196.858 og WPT Cypern til $287.784, udover hans sejr i går.

Du kan læse mere om Rettenmaiers vej til sejren på PokerNews.com

Navigate