Mega August-treer chipleader ved ny PokerStars-turnering i Tjekkiet

Ib Hermansen er godt kørende og kommer direkte fra en tredjeplads ved Casino Munkebjergs nye, dyre turnering til nu at være chipleader ved PokerStars Kings Cup.

I weekenden blev Casino Munkebjergs nye 3000 kroners turnering Mega August afviklet. Her endte bronzen med at gå til Ib Hermansen.

Han har efterfølgende haft travlt, for allerede i går var han at finde i den lille tjekkiske by Rozvadov nær grænsen til Tyskland, hvor Europas største pokerrum befinder sig.

Læs også: Klaus Sørensen vinder Mega August 2015!

Her spilles i disse dage turbo-turneringsserien PokerStars Kings Cup og Hermansen fortsatte de gode takter ved at gå videre fra dag 1A af €330 Main Eventen som chipleader.

83 spillere stillede op til dag 1A og ingen sluttede med flere chips end danskeren, der har lagt sig ind på et nyt stort dansk pokerresultat i udlandet.

Chipcounts (26 spillere af 83 startende):

1. Ib Hermansen 162.000
2. Boris Tapelzon 155.000
3. Piotr Buda 128.700
4. Tobias Denk 116.800
5. Jelka Andelic 108.700

Navigate