Metallica – Fra storhed til et intetsigende fadøls-metalband

0
666
Metallica
Foto: commons.wikipedia.com

Der var engang, for mange år siden et band som rent faktisk fungerede. Det sluttede brat efter “Master of puppets” tilbage i 80’erne.

Jeg ved ikke, og kan ikke præcist udpege hvad der egentlig skete med Metallica. Men har da mine teorier, som jeg ikke vil ind på her. Deres album’s var meget gode og innovative i starten.

For mange af os i alderen 50+ og som har kunnet følge med i den udvikling Metallica har været igennem, er det nedslående at se hvor de er endt i 2019.

Da Napster slog Metallica halvt ihjel

Det startede med da Metallica gik i klinch med Napster og skød sig selv i foden. Det var ikke nogen dårligt træk, men timingen kunne næsten ikke blive værre. Du kan læse om Metallica napster episoden her.

Netflix dokumentar om Metallica

Hele læsset væltede fuldstændigt ved en dokumentar om dem. Netflix dokumentaren tydeligt viste hvor hysteriske de hver især var blevet. Scenerne med den lille grådige støttepædagog som forsøgte at holde sammen på en enhed, som forlængst var faldet fra hinanden var påfaldende.

Et meget tydeligst billede af dekadencen i “Amerika” – Ikke mindst når en af disse underholdningsbranchens blodsugere er tilstede og som figurerer overalt hvor der er penge.

Ikke nok med det, så var den dokumentar en klar understregning af hvor tåkrummende skidt det står til hos verdens største metalband. Jeg ved ikke hvor betegnelsen “Verdens største metalband” er kommet fra. Den kommer ihvertfald ikke fra pøblen.

Det er en betegnelse som selskaberne bag ret dygtigt har fået plantet ude hos de etablerede medier som beskæftiger sig med den slags. Det var endnu et søm i Metallica’s kiste.

Er selskaberne onde?

Der er ingen tvivl om at store kræfter har sørget for, at et ubetydeligt band med dens halvdårlige musikere kunne ende som et af de dyreste bands i verden. Hver især er de ikke just de virtuoser som mange medløber-medier gerne vil have dem til at være.

Det kan betale sig at tilhøre en gruppe man ikke må skrive dårligt om. Underholdningsbranchen er fyldt med dem, og de gør lige hvad der passer dem.

Medløber-trenden bliver deres død

Ude hos pøblen er Metallica endt som én-dags metalfreaks’enes heavy-band. I kender typen som normalt hader metal, men den ene dag hvor de med en fadøl i den ene hånd og smøgen i den anden tager til en “Metallica” koncert for ligesom at vise omverdenen hvor seje de er.

Convenience-metalheads – Vi har alle set det – Den lokale håndbold spiller som hader alle langhårede står pludselig med en knyttet hånd og jubler til lyden af “Nothing else matters” – Han gør sig umage med at se tilpas tung ud som alle omkring ham, lykkelig uvidende om at der næsten ikke er nogen ægte metalheads i miles omkreds.

Metallica er endt som en lille flok hysteriske primadonna’er. Det er kun et spørgsmål om tid før skelletterne vælter ud af skabet.

En happy ending?

Bare vent til de er helt færdig, så går rettighedskrigen i gang og alle vil hade alle og her vil den skyldige afsløre sig selv.

Forestil dig: Lars Ulrich sidde i en rullestol og iltmaske i et faldefærdigt hus udenfor L.A og give sit sidste interview om de glade 80’ere og om sine danske rødder. Stereotypen gentager sig, og et øjeblik vil alle tænke – Wow et stjerneliv .. NOT!

Det sjove i det her er at Volbeat er ved at gentage præcis det samme mønster, og mon ikke mørkemændende bag deres “succes” også er de samme? 🙂

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her