Mickey P. tipper om de bedste WCOOP-satellitter

Mickey Petersen guider dig gennem den store jungle af satellit-turneringer til de mange WCOOP-events, der bliver spillet fra på søndag og næsten resten af måneden.

På søndag begynder årets pokerverdensmesterskaber, WCOOP. Det ubetinget største online-højdepunkt i kalenderen.

En seriøs arbejdsplads for de professionelle turneringsspillere med de mest velpolstrede bankrolls, men med følger også et satellit-landskab, der fungerer som legeplads for hobbyspillere verden over.

Når nu WCOOP er en turneringsserie i den klart dyrere afdeling tilbyder PokerStars således et væld af store satellitter. Sitets danske indslag på Team Online, Mickey Petersen, har i den anledning forfattet en blog, hvor han guider til de mest interessante satellitter.

Der findes nemlig flere forskellige satellitter, hvor den danske EPT-vinder udpeger de såkaldte ‘Deadline Sats’ som de mest interessante.

‘Deadline Sats’ er større satellitter, der som regel koster en tredjedel af den pågældende turnering, den kvalificerer spillere til. Den spilles umiddelbart kort inden turneringen og har et stort antal billetter garanteret.

– Det er de satellitter, jeg vil anbefale først for de fleste personer. Det eneste, man bør have i baghovedet er, at satellitten slutter, mens WCOOP-turneringen er i gang, så du kan ikke afregistrere dig og bare tage turneringsdollars, bemærker Mickey Petersen i bloggen.

I den anden ende af skalaen findes de ‘gratis’ satellitter, FPP-satellitter, der, som navnet antyder, kun koster de spillerpoint, man samler, når man spiller på PokerStars.

Slutteligt runder Mickey Petersen de billige og lynhurtige turbo-satellitter, samt de mere dybt strukturerede hyper-deepstacks.

Du finder satellit-guiden fra den danske turneringspro på PokerStarsBlog.com.

Navigate