Millimeterafgørelse i Hold DM på Danske Spil

Der måtte fintælling til, før en vinder var fundet ved DM i Hold på Danske Spil. Team Nemo sikrede sig sejren i kraft af flest andenpladser.

Der findes gysere som Fredag D.13, Nightmare on Elm Street og så er der dem som er lige en tand mere uhyggelige som den første Alien-film og Hold DM i Poker på Danske Spil.

 

Vi tør i hvert fald godt love, at der både blev bidt negle og hoppet i stolen, da afgørelsen ved Hold DM faldt i går. Da det sidste kort var givet, stod det nemlig HELT lige imellem ‘Copenhagen Cabrones’ og ‘Team Nemo’ som begge havde scoret 46 point, og så måtte der – som reglerne foreskriver – fintælling til.

 

Sejren ville gå til det hold med flest førstepladser, men da der også på det parameter var dømt dødt løb imellem de to hold, så skulle der checkes, hvilket af de to hold, som havde scoret flest andenpladser – en fintælling som faldt ud til ‘team Nemo’s fordel, eftersom de kunne mønstre tre af slagsen mod ‘Copenhagen Cabrones’s ene.

 

– Jeg gerne sige tusind tak for en fremragende kamp i år til alle hold! Det har været en sand fornøjelse at se så mange mennesker kæmpe med uge efter uge! Håber vi ses igen næste år, hvor vi naturligvis lærer fra årets fejl og gør det endnu bedre, skriver VIP & Event Manager hos Danske Spil Poker, Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen på pokernet.dk.

 

Der skal også lyde et stort tillykke til Team Nemo her fra redaktionen. Holdet kan nu se frem til en tur til Las Vegas, hvor de i øvrigt vil blive dækket godt op af Pokernyhederne, som sender en reporter med på turen.

Navigate