Negreanu slikker November Nine-sårene i livestreamet cash-game

Vi bliver igen beriget med livestreamet cashgame-action med store stjerner, når Poker Night in America mandag samler de største Twitch-stjerner i en direkte duel.

I WSOP-perioden var der rigeligt med tilbud til at få stillet poker-sulten med livestreams fra såvel adskillige finaleborde som et stort opstillet highstakes cash-game fra ARIA-kasinoet.

Hvis man troede, at man her bagefter skulle vænne sig til en tørkeperiode, kan man heldigvis tro om igen.

Allerede i overmorgen er der igen livestreamet cash-game med flere topproer at følge via nettet.

Det sker, når pokershowet Poker Night in America teamer op med pokerens nye duks, Twitch.tv, for at stable et cash-game med nogle af pokerens største Twitch-stjerner på benene.

Blandt deltagerne finder vi naturligvis de to pokerproer, der har fået deres gennembrud takket være Twitch, Jason Somerville og Jamie Staples, samt ingen ringere end Daniel Negreanu, der hurtig skal i aktion igen efter tidligere på ugen at have måtte bide i det sure æble med sin 11. plads i WSOP Main Event.

Desuden evil cash-gamet også få besøg af to profiler, der (endnu) ikke har gjort sig i Twitch. Det drejer sig om Eli Elezra og Phil Laak.

Line-uppet består af:

Jason Somerville
Daniel Negreanu
Betrand ‘Elky’ Grospellier
Jamie Staples
Dan O’Brien
Maria Ho
Scott Ball (poker-ansvarlig hos Twitch)
Randy ‘nanonoko’ Lew
Jamie Kerstetter
Phil Laak
Eli Elezra

Livestreamet løber af stablen fra på mandag klokken 20, dansk tid, og 12 timer frem. Det samme gør sig gældende dagen efter.

Når det sker kan du følge med på Twitch.tv.

Artikelfoto: Det var et stort tilløbsstykke, da Daniel Negreanu tidligere i år fik sin Twitch-debut og streamede highstakes mixed-games til sine mange følgere.

Navigate