Neymar kvalificerer sig til WSOP Main Event

Fodboldstjernen Neymar Jr. aflagde forleden World Series of Poker et kort, men givtigt visit.

Barcelonas fodlette troldmand Neymar Jr. var ikke en del af Brasiliens skuffelse i nat, da den stolte, sambaglade nation blev sendt ud af Copa America mod relativt upåagtede Peru.

 

Neymar Jr. havde fået fri, da han skal repræsentere nationen, når OL kigger forbi Brasilien senere på sommeren. Med klubsæsonen veloverstået havde Neymar derfor lidt ferie at trække på, og den valgte han at bruge del af i Las Vegas, da han i weekenden kiggede forbi Rio Resortet, hvor World Series of Poker bliver spillet.

 

Der var dog tale om et lynvisit, så Neymar Jr. havde ikke tid til at spille med i én af de mange WSOP-turneringer, men det rådede hans sponsor PokerStars bod på ved hurtigt at arrangere en en lille 2-bords satellit til WSOP Main Event.

 

Hér dystede fodboldstjernen mod en lang række af sine Team-kollegaer fra PokerStars, såsom George Danzer og Neymar Jr.’s landsmand André Akkari, men turneringen endte såmænd med fodboldstjernen driblede bolden hele vejen i mål, og dermed nu er kvalificeret til WSOP Main Event.

Navigate