Nosebleed-taksterne er blevet meget værre

Phil Galfond fortæller om en forværret tilstand i det højeste highstakes-miljø, samt forudsiger, at de største spil vil gå over til udelukkende at blive spillet på PokerStars.

For nogle år siden var Phil ‘OMGClayAiken’ Galfond en af nettets absolut mest frygtede og vindende highstakes-spillere, men det er ikke længere så meget vi ser til amerikaneren, der heller ikke har kunne finde rytmen, når han er logget online.

Det fortæller han nu om til PokerNews under det igangværende WSOP.

– Nosebleed-taksterne er blevet meget værre. Det er svært at få gang i et 6-max Triple Draw-spil og PLO kører ikke over $100/$200, siger amerikaneren og fortsætter,

– $25/$50 har været godt og rimeligt hyppigt, så jeg er tilfreds med mid- til high-stakes PLO. Mixed games kører, men jeg kan ikke rigtig lide mixed games, fordi jeg ikke er god nok til alle spillene, plus det er svært at multi-table, så du får ikke spillet så mange hænder i timen.

Overraskende ændring
Ændringen i highstakes-sceneriet skyldes også, at Full Tilt har fjernet dets fokus fra de højeste spil.

– Det var en overraskende ændring ud af ingenting. Jeg var lidt ked af det, da det skete, fordi jeg spillede en del $1000/$2000 Triple Draw på Full Tilt. Jeg kan ikke så godt lide PokerStars’ Triple Draw-software, så derfor var det irriterende på lige det tidspunkt.

Læs også: Full Tilt Poker skærer kraftigt ned på highstakes-poker

Slutteligt forudsiger Galfond, at det med tiden vil betyde et skift i det, der bliver kendetegnet som det primære highstakes-site.

– For mig ser det ud til, at Full Tilt vil fjerne de sidste nosebleed-takster, hvis man går ud fra, at de ikke pludselig blusser op igen. Og så vil PokerStars blive siden for highstakes. Begge har god software, så det har jeg det fint med, siger han.

Du finder interviewet med Galfond her.

Navigate