Nygift Galfond hiver sit andet WSOP-armbånd i land

Phil Galfond forhindrede lige akkurat, at Nick Schulman fik en plads i historiebøgerne, da amerikaneren nuppede karrierens anden store turneringssejr.

Seks topskrappe pokerspillere satte sig i aftes, dansk tid, til rette ved finalebordet i årets verdensmesterskab i No Limit 2-7 Draw Lowball.

Mest incitament til motivation havde Nick Schulman, da han med en sejr kunne skrive historie i form af tre triumfer i samme WSOP-event, og da turneringen nåede ned til en heads-up var Schulman da også den ene halvdel.

Læs også: I nat kan New Yorker komme op på siden af Stu Ungar og Johnny Moss

Men når den anden hedder Phil Galfond er intet som bekendt afgjort og det blev da også netop Galfond, der satte en kæp i hjulet på Schulmans historie-drømme.

Galfond vandt turneringen på sit andet WSOP-finalebord i år og har nu to WSOP-armbånd efter en sejr fra 2008.

Desuden har han held i såvel kærlighed som spil, da Galfond ankom til årets WSOP som nygift.

Resultatet (77 deltagere á $10.000):

1. Phil Galfond $224.383
2. Nick Schulman $138.665
3. Dan Smith $87.898
4. Erik Seidel $59.532
5. Jon Turner $42.298
6. Eli Elezra $31.463

Navigate