Nygift Galfond videre i toppen ved årets første verdensmesterskab

Stjernerne er rullet ind på Rio, hvor årets første verdensmesterskab ved World Series of Poker har en overraskende chipleader efter dag 1.

World Series of Poker er uden sammenligning verdens største turneringsserie og kulminerer som bekendt med det årlige verdensmesterskab, WSOP Main Event.

Men serien kårer hvert år flere verdensmestre i flere forskellige varianter i en håndfuld $10.000-events, hvoraf den første blev skudt i gang i aftes, dansk tid, i form af Event 7 ($10.000 Limit 2-7 Triple Draw Lowball Championship).

Efter dag 1 er feltet næsten blevet halveret og det er ikke overraskende med de skrappeste af de skrappeste i blandt.

Dog med én undtagelse, da chipleaderen er den ukendte Craig Hartman, der blot har nogle få mindre WSOP-cashes på CV’et og hvis største resultat er en sejr i en $500-turnering til $57.000 i Las Vegas tilbage i 1991 – hvilket også er hans første registrerede live-cash.

I top-10 finder vi desuden Phil Galfond, der trodser den gamle fortælling om, at man ikke kan have held i både spil og kærlighed. Galfond blev for blot to uger siden gift med den amerikanske tv-stjerne Farah Fath.

Læs også: Phil Galfond skal giftes med amerikansk tv-stjerne

Lige uden for top-10 finder vi desuden Robert Mizrachi, der kommer direkte fra sin sejr ved Event 3.

Læs også: Mizrachi-brødrene henter seks WSOP-bracelet nummer seks

Chipcounts (56 spillere af 109 startende):

1. Craig Hartman 147.300
2. Rep Porter 141.800
3. Maximilian Casal 138.700
4. Ismael Bojang 121.900
5. Layne Flack 116.200

Det spiller de om (109 deltagere á $10.000):

1. $322.756
2. $199.438
3. $130.851
4. $89.939
5. $63.863
6. $46.813

7.-8. $35.389
9.-10. $27.971
11.-12. $22.110

Artikelfoto: Phil Galfond fanget af Pokernyhedernes fotograf under WSOP Main Event 2014.

Navigate