O’Dwyer bliver ved!: Chipleader i Aussie Millions Highroller med 12 tilbage

Steve O’Dwyer er direkte ustoppelig for tiden, og er således chipleader i $25.000 Highrolleren ved Aussie Millions med blot 12 mand tilbage.

Den irsk-amerikanske turneringschef Steve O’Dwyer var fantastisk varm i 2015, hvor han rensede af i livetours for knap $4.900.000. Siden kalenderen har sagt 2016, har han bare fortsat stimen. Han har allerede vundet ca. $1,9 millioner i år med en PCA Highroller-sejr og en fjerdeplads i Triton Super Highroller Series.

Det tal kan man godt forvente vokser meget snart, da han er i gang med at lave en nyt topresultat i en stor highroller-turnering.

O’Dwyer er i skrivende stund chipleader med 800.000 chips ved Aussie Millions Event 9 $25.000 Challenge, hvor der blot restererer 12 spillere.

Han er dermed allerede sikret AUD$73.200 for sin deltagelse, men med en plads i førertrøjen, så er chancerne for en af podieplaceringerne ganske gode.

Det bliver dog ikke nogen decideret let vej til sejren for turneringsproen, da folk som Benny Spindler, Igor Kurganov, Eugene Katchalov, Oliver Price, Ben Tollerene, Jason Les og Jason Koon stadig er med i kapløbet.

Vinderen af turneringen skal findes i dag, og han vil modtage hele AUD$790.560. 

Navigate