O’Dwyer faldt, da Kornuth steg til tops i Aussie Millions $25.000 Challenge

Steve O’Dwyer kunne ikke gøre arbejdet færdigt i går, og måtte nøjes med en fjerdeplads i Aussie Millions $25.000 Challenge. Vinderen blev derimod Chance Kornuth.

Den første Highroller-turnering ved årets Aussie Millions fandt i går aftes sin vinder.

Inden finalebordet lignede det, at Steve O’Dwyer endnu en gang ville rense af i en af de dyre turneringer, men denne gang gik det hele ikke op i en højere enhed. O’Dwyer måtte derfor forlade turneringen på en fjerdeplads.

Det hele skulle derimod afgøres mellem Chance Kornuth, Igor Kurganov og Jason Les. Sidstnævnte faldt forholdsvis hurtigt, hvilket satte en heads-up mellem Kurganov og Kornuth op.

Det lå mest i kortene, at Kurganov skulle tage sejren. Han havde på et tidspunkt 5.225.000 chips, mens Kornuth kunne havde 875.000 chips. Amerikaneren lavede dog et forrygende comeback og tog sejren ned.

Førstepladsen gav en udbetaling på fuldfede AUD$790.560, mens Kurganov måtte nøjes med AUD$541.680.

Sådan endte det:

1. Chance Kornuth AUD$790.560
2. Igor Kurganov AUD$541.680
3. Jason Les AUD$351.360
4. Steve O’Dwyer AUD$263.520
5. Oliver Price AUD$190.320
6. Phanlert Sukonthachartnant AUD$131.760 

Artikelfoto: PokerStarsBlog.com 

Navigate