Palsgård blev sekser på årets første danske WSOP-finalebord

Bracelet nummer otte må vi desværre vente med lidt endnu. Jonas Palsgård leverede dog årets hidtil flotteste danske WSOP-resultat.

En god start blev hurtigt afløst af en mareridtstart, da Jonas Palsgård tidligt på finalebordet ved WSOP Event 34 ($1500 Split Format) missede en stor combodraw og røg ned i bunden af chipcounten.

Den danske turneringshaj kæmpede dog bravt og formåede ikke desto mindre at hoppe at par placeringer op af præmiestigen inden det var farvel og tak.

Palsgård bustede i nat, dansk tid, på sjettepladsen til $41.249 for årets hidtil bedste danske WSOP-resultat.

Palsgård forsikrer dog om, at WSOP-eventyret ikke er slut endnu, da han som bekendt kun har været i Las Vegas i en håndfuld dage ud af en planlagt tur på flere uger.

Resultatet (873 deltagere á $1500):

1. Andre Boyer $250.483
2. Erwann Pecheux $156.098
3. Andrew Gaw $109.015
4. Chris Bolek $76.605
5. Gavin O’Rourke $55.981
6. Jonas Palsgård $41.249
7. Idan Raviv $30.053
8. Isaac Kawa $21.096

Navigate