Poker TV: Få en smagsprøve på historien om Phil Hellmuth

Det er nu muligt at få et nærmere kig på den hypede dokumentar om en af pokerens største og mest farverige karakterer.

– I can dodge bullets, baby!

Ovenstående er et de mest kendte citater af ‘The Poker Brat’, Phil Hellmuth, der foruden sine utallige WSOP-rekorder er kendt for sit hidsige temperament og lidet flatterende udtryk om flere af de modstandere, han har mødt gennem snart tre årtier ved pokerbordene.

Som tidligere beskrevet her på Pokernyhederen forsøger en ny hypet pokerdokumentar at tegne det komplette billede af manden og karakteren Phil Hellmuth.

Læs også: Ny pokerdokumentar følger Phil Hellmuth

Dokumentaren ‘Pokerography: The Story of Phil Hellmuth’ fik premiere på den nye pokerkanal Poker Central i forgårs, men indtil videre har den ikke ramt nettet.

Derfor må vi herhjemme pænt vente med at genopleve de allerede ikoniske Hellmuth-øjeblikke, samt se nye interviews med manden selv og kollegerne, samt vennerne.

Dog har Poker Central lagt en række ‘sneak peaks’ på nettet, hvor vi ser nogle af pokerens største stjerner omtale Phil Hellmuth som så vel ‘en legende’ som ‘et stort barn’.

Mens vi venter på at få adgang til den længeventede kommentar kan du se klippene herunder og undervejs genopleve en række i pokerverdenen allerede legendariske øjeblikke med Hellmuth i fokus:

Artikelfoto: Still fra YouTube.com.

Navigate