PokerStars aktier styrtdykker – Baazov anklages for insiderhandel

Ifølge erhvervsmediet Financial Post, så er CEO for Amaya, David Baazov blevet anklaget for insiderhandel.

Det faldt som en bombe, da David Baazov d. 1 februar meldte ud, at han med en investergruppe i ryggen ville opkøbe Amaya, moderselskabet bag verdens største pokersite, PokerStars. Selskabet som han selv er CEO for.

 

Men nyheden fra dengang virker som et halvvådt heksehyl holdt op mod den russiske Tsarbombe, hvis man sammenligner med de overskrifter, der har ramt alverdens finansmedier i dag.

 

Ifølge Financial Post, er David Baazov nemlig blevet anklaget af myndighederne i den canadiske provins Quebec for insiderhandel.

 

Baazov skulle ifølge anklagemyndigheden have videregivet fortrolige informationer og have hjulpet med handler, mens han har været i besiddelse af intern viden. Derudover skulle han have forsøgt at påvirke kursen på Amayas aktier.

 

Myndigheder i Quebec har foretaget ransagninger og stoppet tilladelse til handel for i alt 13 personer, som alle er anklaget for insiderhandel.

 

Som en konsekvens af de dramtiske nyheder, er PokerStars-atktien indtil videre styrtdykket med 20 procent, og virker til at være i fortsat frit fald.

 

PokerStars-klienten var en kort overgang lukket ned i løbet af i dag, men er igen oppe at køre.

 

Amaya skriver på deres hjemmeside, at der ingen hold er i anklagerne mod Baazov, og at han har fuld opbakning fra betsyrelsens side. Du kan læse Amayas kommentering af sagen her.

 

 

Navigate