PokerStars giver comeback til millionturnering

Red Spade Open får også en 2015-version. Millionturneringen vender tilbage kort efter WCOOP finder sin afslutning.

WCOOP er nu inde i sin sidste uge i denne omgang, hvilket betyder, at vi stadig har de største turneringer til gode, men allerede i dag har PokerStars løftet sløret for, at der kort efter WCOOP også er noget at glæde sig til.

Søndag den 4. oktober – en uge efter WCOOP Main Event – giver verdens største pokersite comeback til online-turneringen Red Spade Open.

Den har efterhånden en håndfuld udgaver på bagen og dette års udgave bliver også som de foregåendes.

Således koster turneringen $55 og har en garanteret præmiepulje på $1.000.000, hvoraf $100.000 går til vinderen.

Ikke nok med det, så er der mulighed for at hente ekstra værdi, hvis man skulle finde sig på bord med en af PokerStars’ mange teamproer.

Der vanker $500 i bounty, hvis man står for en teampros exit og dobbelt op, hvis det skulle være Ike Haxton, man sender på porten.

Turneringen spilles søndag den 4. oktober klokken 21 og kan allerede nu findes i PokerStars-klienten.

Navigate