Rasmus Agerskov rammer pengene i Spanien

Turneringshajen Rasmus Agerskov har netop klemt sig i pengene i turneringen UKIPT Marbella.

En dansk kvartet bestående, af allestedsnærværende Jens Hansen, Jesper Rasmussen, Rasmus Agerskov og Daniel Wilfred Albright var med fra start, da Dag 2 ved UKIPT Marbella blev skudt i gang ved middagstid.

 

Agerskov havde et skidt udgangspunkt med et af feltets mindste stacks, men alligevel lykkedes det ham for kort tid siden at spille sig i pengene. Boblespillet var ellers et helt kapitel for sig selv. Hele 11 gange lykkedes det en spiller at doble på selve boblen, inden Davide Ferrari noget uheldigt måtte forlade turneringen. Ferrari kom all in med en nutstraight, men måtte se sin modstander sidde med samme streg plus et farvetræk, som compleetede på river.

 

De resterende spillere er alle sikret €1,700, mens der er €151,350 på toppen. Agerskov fortæller til Pokernyhederne, at han sidder med 120.000 chips på et tidspunkt, hvor blinds hedder 3.000/6.000, men snart stiger til 4.000/8.000.

 

PokerStarsblog.com som liveopdaterer fra turneringen har ingen meldinger om, hvordan det går de andre danskere, mens den spanske udgave af pokernews.com skriver desværre, at Jens Hansen er blevet elimineret. Du finder PokerStarsBlogs liveopdateringer her.

Navigate