Rast vinder satellit til $500.000-tour og sætter procenter til salg

Brian Rast vandt forleden en satellit til ARIA-kasinoets store $500.000-turnering, men han har ikke tænkt sig at sætte det hele på spil, så han har allerede sat procenter i sig selv til salg.

Et af sommerens store pokerhøjdepunkter sker den 2.-4. juli, hvor ARIA-kasinoet i Las Vegas afholder Super Highroller Bowl.

Turneringen har et buy-in på astronomiske $500.000, så det de færreste, der kan smide det fulde beløb ved skranken.

Derfor afholder ARIA også et par satelitter til turneringen, hvor man kan komme med for et lidt mindre beløb.

Sådan en kørte forleden, hvor buy-in var på $25.000. 22 spillere ville være med i satellitten, hvilket gav et sæde til vinderen, mens nummer to fik $28.000.

Den amerikanske pokerchef Brian Rast vandt $500.000-sædet efter at have slået Pratyush Buddiga heads-up. 

Selvom Rast har vundet sædet for $25.000, så betyder det dog ikke, at han vil have 100 % i sig selv ved turneringen. Han har derfor lavet et opslag på en staking-side, hvor han sælger procenter i sig. Han skriver dog på siden, at han kommer til at spille turneringen ligemeget, hvor meget han sælger.

Han sælger minimum 1 % af gangen, hvor prisen er $5750. Hvis du synes det er interessant, så kan du se mere på TastyStakes.com

Navigate