Riverclub løfter sløret for ny omgang af Københavnsmesterskabet

Til november vil Danmarks første lovlige pokerklub igen være vært for en af de største tilbagevendende turneringer uden for landets kasinoer. Se datoerne her.

Danmark er et lille land, men følger nu ganske udmærket med, når det kommer til at have et fornuftigt pokerudvalg, hvorfor man ikke nødvendigvis behøver at se kasinoernes vej for at få pokersulten stillet.

Det har især Valby-pokerklubben Riverclub været garant for, og det er de igen til november, når de endnu engang lukker dørene op til Københavnsmesterskabet, der er en af de største tilbagevendende turneringer uden for landets kasinoer.

Turneringen får plads til 400 spillere, hvilket er 80 på hver enkelt af de fem startdage. Turneringen koster som sædvanligt 300 kroner.

Turneringen spilles i perioden 9.-14. november. Du kan tilmelde dig på Riverclubs ClubCommander-side.

Programmet:

Mandag den 9. november klokken 18: Dag 1A
Tirsdag den 10. november klokken 18: Dag 1B
Onsdag den 11. november klokken 18: Dag 1C
Torsdag den 12. november klokken 18: Dag 1D
Fredag den 13. november klokken 18: Dag 1E
Lørdag den 14. november klokken 13: Finaledag

Navigate