Rygter: Har Baazov PlayTech i ryggen?

Aktierne i Playtech er steget efter der er blevet spredt rygter om, at softwarefirmaet er en del af den investorgruppe, som med David Baazov i spidsen vil overtage PokerStars.

I sidste måned kom det frem, at Amaya-direktøren David Baazov, der er god for over $800 millioner, står i spidsen for en investergruppe, som vil opkøbe hele koncernen og herefter trække den fra amerikanske teknologibørs Nasdaq og den canadiske børs Toronto Stock Exchange.

 

Direktøren og investorgruppen forventes at afgive et bud, som svarer til $3,3 milliarder. Da Amaya købte PokerStars tilbage i 2014 var det til en pris på $4,9 milliarder, men siden er selskabets aktie faldet med over 50 % i værdi på børsen.

 

Indtil videre har det været et mysterium, hvem der udgjorde investorgruppen, udover Baazov selv, men nu siger rygter i branchen, at softwaregiganten Playtech skulle være en del af den. Rygterne har fået aktierne i det Isle Of Man-baserede firma til at stryge mod himlen.

 

Playtech er ifølge deres egen hjemmeside verdens største udbyder af gambling-software.

 

Ifølge Bloomberg nyhedsservice, så skulle firmaets stifter, Teddy Saggi, være en del af det konsortium som David Baazov har sammensat.

 

Otte af Union Bank of Switzerland’s finansanalytikere gav fornyligt Playtech en høj køb-rating, hvilket populært sagt betyder, at de forventer, firmaet vil gennegå en stærk økonomisk udvikling i de kommende måneder. Playtech har endnu ikke kommenteret på rygterne.

Navigate