Så er det semifinaletid i Hold DM

Med en potentiel tur til Las Vegas ventende forude, så er det nu, de sidste 12 teams i Hold DM på Danske Spil skal spænde hjelmen.

Der er blevet spillet ned til blot 12 teams ved Hold DM i Poker på Danske Spil. De tolv hold er delt op i to puljer med seks i hver.

 

Første runde blev afviklet i går, hvilket kastede to delte førstepladser af sig. I Gruppe A ligger ‘CopenhagenCabrones’ og ‘FyForKongerne’ side om side, mens topplaceringen deles af ‘Hakkasan’ og ‘Here For Beer2’ i Gruppe 2.

 

I semifinalerne mødes de seks hold som ’normalt’, hvilket vil sige, at der er Hold DM semifinaler mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, og man spiller samme dag som man har spillet gennem hele Hold DM. Der bliver i semifinalerne ikke spillet én, men i stedet to turneringer hver aften. Den første spilles klokken 20:00 og den næste spilles klokken 21:00.

 

Sidste semifinaleheat er på torsdag, hvorefter det bliver RIGTIG spændende i weekenden. Hér skal den stort anlagte finale nemlig stå på lørdag. Fire hold mødes og holdene honoreres med henholdsvis fire pladser på årets Pokercheftur til Las Vegas til nummer ét, 4 buy ins til DM i Poker á 3.800 kroner stykket til nummer to, og sidst men ikke mindst 4 buy ins til DM i Poker á 1.100 kroner stykket til holdene, der slutter på tredje- og fjerdepladsen.

 

Stillingen

 

Navigate