Sasuke’ blandt de sidste fire i årets dyreste SCOOP-event

Den eneste danske deltager ved årets SCOOP Highroller holder flaget højt og er i semifinalen.

I dag afsluttes SCOOP, men allerede i går blev der taget forskud på løjerne med seriens dyreste event i form af en $21.000 headsup-turnering.

Den tog 33 af pokerverdenens skrappeste spillere en plads i, heriblandt en enkelt dansker i form af Jacob ‘Lottenice’ Rasmussen, også kendt som ‘Sasuke’.

Turneringen blev sat på pause med fire spillere tilbage og minsandten om ikke danskeren er en del af den tilbageværende kvartet.

Dermed er ‘Sasuke’ sikret $67.650, mens han i semifinalen, der skydes i gang klokken 20 skal stå overfor enten Andrew ‘RunThisTable’ Lichtenberger, Dong ‘Donger Kim’ Kim eller ‘AceSpades11.

Også i den $2100-dyre Medium-udgave af samme event har vi – muligvis – en dansker videre.

Her sidder ‘Tochminator’ og venter på at få gang i sin ottendedelsfinale, der, hvis danskeren vinder, sender vedkommende videre til kvartfinalen, der først spilles i aften.

‘Tochminator’ er sikret $6160.

Navigate