Schemion millimeter fra back-to-back-sejr

PokerStars EPT Grand Finals €50.000 Highroller var egentlig programsat som en én-dags-event, men blev sat på pause i den afgørende heads up af respekt for kasinoet i Monacos lukketid.

Indtil i forgårs, havde Ole Schemion ikke vundet en liveturnering i 20 måneder, men sejre har det med at komme i stimer, og nu står kun Fabian Quoss imellem ham og den anden Super Highroller-triumf på tre dage.

 

Den 23-årige, tyske wunderkind er nemlig heads up mod sin landsmand i PokerStars EPT Grand Finals €50.000 Highroller. Turneringen skulle egentlig have været færdigspillet i går, men spillet blev indstillet klokken 05.30, hvorfor de to kombattanter mødes igen i aften klokken 21.00 for at afgøre tingene imellem sig.

 

De to tyskere er begge garanteret minimum €713,100, mens €993,200 ligger og venter på turneringens vinder. Ligegyldigt hvordan heads up’en ender, vil Schemion vippe Tobias Reinkemeier af pinden som den mest vindende spiller på den tyske all time money-liste.

 

En tredje tysker, Fedor Holz, sluttede på femtepladsen og fik €271,670 ud af anstrengelserne.

EPT12 Grand Final €50k Super High Roller:
1st – €993,200
2nd – €713,100
3rd – Aidyn Auyezkanov, Kazakhstan, €463,510
4th – Murad Akhundov, Azerbaijan, €349,760
5th – Fedor Holz, Germany, €271,670
6th – Mikita Badziakouski, Belarus, €210,530
7th – Michael Bonzon, Switzerland, €166,400
8th – David Peters, USA, €129,050
9th – Steve O’Dwyer, Ireland, €98,480

Navigate