Schmeichel & Co kan komme til at koste Sky Bet £5 millioner

Takket være bets placeret i løbet af de sidste fire måneder, kan et engelsk mesterskab til Leicester komme til at koste bookmakeren Sky Bets hele fem millioner pund.

20 Sky Bets-kunder kan se frem til en samlet udbetaling på £1 million, hvis Kasper Schmeichel og hans holdkammerater i Leicester fastholder deres topplacering frem til Premier Leagues udgang. En enkelt kunde står endda til at vinde £200.000 alene, efter at have sat sølle £40 til odds 5.000.

 

Tidligere på sæsonen nægtede bookmakeren at tro på, at Leicesters storform ville være ved, hvilket altså nu rammer Sky Bets som en boomerang. 

 

Helt frem til november måned var det muligt at få pengene 1.000 gange tilbage på et engelsk mesterskab til underdogen. Efter Leicester i lørdags vandt over Manchester City er oddset nu raslet helt ned på 1.75.

 

– Det er fedt at se, at en Leicester-fan i som i august lavede et spektakulært bet, nu her i februar faktisk har en seriøs chance for at holde hjem, lyder det fra Sky Bets pressechef, Sandro Di Michele.

 

– Hvis Claudio Ranieris hold gør det utænkelige, så vil det være et forfærdeligt resultat for os, da vi så fald står til at tabe mere en £5 millioner. På den anden side, så vil det være den største præstation i Premier Leagues historie, og hvem har ikke lyst til at opleve det?

 

Du kan læse mere om historien på Sky Sports.

Navigate