Se billedet: Spin&Go-millionær blærer sig med gevinst

Det bragte virtuelle klapsalver fra en af poker-verdenens mest kendte komikere, da en nykåret Spin&Go-millionær tog hele sin nyvundne gevinst til det billigste bord han kunne finde.

De ni spillere ved PokerStars’ $0,02/$0,04 Limit Hold’Em-bord ‘Aquarius II’ må have fået kaffen i den gale hals, da de i forgårs så, hvem der satte sig ned ved bordets 10. og sidste plads.

Det gjorde australske ‘GrindHeaps’ og det med et buy-in, der nok skulle kunne holde til et orbit eller et par millioner.

Kort forinden havde australieren, som beskrevet her på Pokernyhederne i mandags, vundet den seneste $1.000.000 Spin&Go på PokerStars. Og hele gevinsten tog han med til bordet.

Læs også: Hobbyspiller rammer million-Spin&Go på vej til EPT Prags dag 4

På Limit Hold’Em-borde er der nemlig ikke noget maks på, hvor meget man kan købe sig ind for, hvilket fik den nybagte millionær til at se sit snit til lidt gedigen ‘trolleri’.

Den pudsige episode røg en tur forbi kommentatorboksen på EPT Prags livestream, hvilket vakte stor jubel hos komiker Joe ‘Stapes’ Stapleton, der fluks måtte videregive beskeden på sin Twitter-profil:

Guy wins $1,000,000 Spin N Go and immediately sits at $0.02/$0.04 table to troll. Winner. (from @ZTunbridge) pic.twitter.com/yF2yFdQFtF

— Joe Stapleton (@Stapes) December 15, 2015


‘GrindHeaps’ skulle angiveligt til daglig være regular på PokerStars’ $1/$2 Zoom-borde, hvilket som det kan ses på screenshottet oven for har givet ham Supernova-status.

Og så er det desuden værd at nævne, at mandag ikke var første gang australieren var mere end almindeligt heldig ved at ramme og siden vinde en af de helt store Spin&Go’s.

Vi skal bare skrue tiden tilbage til august, hvor ‘GrindHeaps’ ramte en af de helt store jackpots på $60 Spin&Go-niveauet. Den vandt han eller hun til $180.000.

Navigate