Se Juanda vinde krævende propbets

John Juanda har haft en rigtig indbringende tid på det seneste. Han har både vundet EPT Barcelona og en række propbets. Du kan se, hvordan han vandt sidstnævnte her.

Før EPT Barcelona så havde man ikke set meget til John Juanda over det seneste års tid. 

Det skulle man måske tro skyldtes en række store cashgames, men det har faktisk været på grund af noget helt andet.

I et interview med PokerNews.com under EPT Barcelona fortalte Juanda, at han havde lavet en række propbets, som krævede seriøs træning. Han skulle f.eks. lave 20 pull-ups inden for et halvt år, hvor han fra starten kun kunne lave seks.

Der var ligeledes et løbe-bet, hvor Juanda skulle løbe 100 yards hurtigere end hans modstander kunne hoppe 50 yards på et ben. Til sidst kan der nævnes et propbet, hvor den nylige EPT Barcelona-vinder skulle lære noget japansk. Han bor til daglig i Tokyo, så det er umiddelbart også ret praktisk at kunne.

Han vandt alle tre bets, hvilket ikke bare gav ham en god portion penge, men også en rigtig flot form.

Juandas transformation, PokerNews.com.

De to fysiske bets blev optaget på video, og de er efterfølgende blevet lagt op på Youtube. Dem kan du se herunder. 

 

Navigate