Seiver blev den store vinder ved highstakes cash-games andendag

Scott Seiver kunne notere sig en heftig dagsløn på $700.000 for 12 timers spil i det stærke line-up ved det netop overståede televiserede highstakes cash-game.

Opvarmingen er forbi og det er senere i dag endelig tid til årets dyreste turnering, den $500.000-dyre Super Highroller Bowl.

Med opvarmingen hentydes der til det $400/$800-$200 highstakes cash-game, der de seneste par dage er blevet livestreamet via Twitch med nogle af pokerens største stjerner.

Status for dag 2 viser, at Scott Seiver kunne trække sig bedst fra spillet. For sin 12 timers indsats vandt amerikaneren svimlende $700.000 fra modstanderne skriver PokerNews.

Derudover fremgår de komplette resultater ikke, men en af dem, der måtte lide et tab på bekostning af Seiver var den forholdsvis ukendte PLO-pro Matt Kirk, der også på dag 1 tabte stort.

Derudover måtte Daniel Colman og Doug Polk notere tab, mens Andrew Robl havde en god dag med et plus på omkring $200.000.

Du kan se afsnittene på Poker Centrals Twitch-kanal.

Navigate