Seks danskere blandt de sidste 39 i jagten på €40.000 i Dublin

Der er rigtig gode chancer for et dansk topresultat i Dublin i løbet af de næste par dage, da der er hele seks rød-hvide helte blandt de sidste 39 spillere ved Dublin Poker Festival Main Event.

Vi fik godt nok ikke nogle danske cashes med hjem fra EPT Dublin Main Event, men det har vi til gengæld fået i Dublin Poker Festival Deepstack Main Event.

Hele syv danskere spillede sig i går i pengene ved den €570-dyre turnering, hvor seks af dem stadig har turneringslivet i behold inden starten på semifinalen i dag, da Nat Jarmonthavat bustede kort før slut i går aftes.

Flere af de danske håb har endda ganske flotte udgangspunkter. Pokerchefen Michael Christensen, Mike Hansen og Morten Lønborg indtager således 9., 10., og 11. pladsen.

De andre tre danskere er alle under average, men de har stadig spilbare stakke, da det er en deepstack-turnering. 

Alle mand er garanteret en præmie på €945. Det ville dog være lidt sjovere at se de €40.000 på toppen gå til en dansker.

Danskerens chipcounts:

9. Michael Christensen 1.652.000
10. Mike Hansen 1.646.000
11. Morten Lønborg 1.526.000
16. Johan Bindner 1.022.000
18. Morten Kristoffersen 880.000
22. Jacob Poulsen 774.000 

Navigate