Selbst og Bambi joiner Bilzerian-propbet

Det er lige før, at vi kan se frem til et hold bestående af pokerspillere i årets udgave af Tour de France. Bill Perkins har i hvert fald med et par enorme propbets skabt fokus på den tohjulede jernhest.

Når det kommer til propbets i pokerverdenen, så er der ingen over og ingen ved siden af den amerikanske hedge fund manager, filmproducer og hobbyspiller Bill Perkins.

 

Rigmanden tilbød forleden pokerens bad boy, Dan Bilzerian $600.000, hvis han kan cykle fra Los Angeles til Las Vegas på under 48 timer. Et tilbud som Bilzerian hurtigt takkede ja til, selvom han ikke har siddet på en cykel i 18 år.

 

I lørdags tilbød ingen ringere end Lance Armstrong så Bilzerian sin hjælp i forbindelse med forberedelsen frem mod udfordringen. Bilzerian takkede naturligvis ja, men nu er det hverken gået værre eller bedre, end at Armstrong selv er blevet snasket ind i væddemålet. Perkins har nemlig tilbudt ham $200.000, hvis han kan tilbagelægge de 515 kilometer på under 15 timer.

 

Som om det ikke var nok, så er Vanessa Selbst også hoppet med på legen. Hun kan ligesom Armstrong se frem til en bonus på $200.000, hvis hun kæmper sig fra Los Angeles til Las Vegas på 48 timer.

 

Og nå ja, så skal årets Aussie Millions-finalist, Sam ’Bambi’ Abernathy også ud og trille på to hjul, som det fremgår af denne twitter-korrespondance.

 

Selbst og Bambi joiner Bilzerian-propbet 1

 

Selbst og Bambi joiner Bilzerian-propbet 2

Navigate