Shak, Seidel og Hutter chopper $25.000-tour

Endnu en af ARIAs populære Super Highroller-tours har været på programmet denne weekend. Turneringen endte med at blive afgjort ved en tre-vejs deal af Dan Shak, Erik Seidel og Barry Hutter.

ARIA er efterhånden kendt for deres store Super Highroller-turneringer, som de afholder ret tit.

Det er Super Bowl-weekend, hvilket altid får mange pokerstjerner til at samles i Las Vegas. ARIA har udnyttet det til at afholde en $25.000-tour.

Turneringen endte med 53 entries, hvilket gav en præmiepulje på $1.272.000, som skulle deles mellem de otte bedst placerede.

Der var oprindeligt $457.920 til vinderen, men det endte førstepladsen ikke med at tage ned. Erik Seidel, Dan Shak og Barry Hutter klarede sig bedst i turneringen, og da de sad tre-vejs, så var kl. 04.00 lokal tid. Spillerne besluttede derfor, at de bare choppede turneringen, så de hver især fik $296.800. Shak havde flest chips til sidst, hvorfor han fik titlen som vinderen af turneringen. 

Finalebordet havde også deltagelse af folk som David ‘Doc’ Sands, Keith Lehr, Bryn Kenney og Tom Marchese, som alle fik en skilling med hjem fra turneringen. 

Navigate