Søren Jensen blandt de sidste 28 i i Hamburg

Dag 2 ved Eureka Poker Tour i Hamburg resulterede i avancement til Søren Jensen, hvilket bringer ham blandt de sidste 28 i den tyske storby.

Der var fem danskere til start på dag 2 ved PokerStars Eureka Poker Tour Hamburg, men da røgen havde lagt sig, stod kun en tilbage.

Lars Jensen, Anders Wittorff, Gisle Olsen og Johan Eckberg Bindner bustede alle i løbet af i går, mens den tidligere EPT København-toer Søren ‘Kom så de Hviie’ Jensen spillede sig videre til dag 3.

Danskeren er placeret på en 17. plads blandt de sidste 28 spillere. Han har således 377.000 chips at skyde med, når dag 3 går bliver skudt til start senere i dag.

Turneringen føres i øjeblikket af tyske Tom Holke, som i løbet af i går fik hamret sig op i 1.150.000 chips. Derudover har turneringen også stadig besøg af den tidligere EPT Deauville-vinder Moritz Kranich og sidste års EPT Grand Final-treer Malte Moennig.

Det spiller de om:

1. €107.920
2. €67.100
3. €48.070
4. €37.200
5. €29.310
6. €22.940
7. €16.960
8. €11.760
9. €9190
10.-11. €7550
12.-13. €6310
14.-15. €5520
16.-17. €4960
18.-20. €4400
21.-23. €3830
24.-27. €3330
28. €2870 

Navigate