Stjerner får ikke ekstra value denne gang

Da der også var masser af entries på dag 1B ved denne omgang af Seminole Hard Rock Poker Open, så undgik arrangørerne endelig at give spillerne ekstra værdi ved et overlay.

Arrangørerne bag Seminole Hard Rock Poker Open har flere gange brændt nallerne ved at garantere $5 og $10 millioner ved deres turneringer.

Her har deltagerantallet ikke helt fulgt med, hvilket gav overlay. Som vi skrev her på Pokernyhederne i går, så er der en ny omgang af Seminole Hard Rock Poker Open i gang, hvor der er $2 millioner garanteret.

Man fik på dag 1A 334 entries á $3500 i gennem sluserne. Dermed var der gode chancer for at bryde gennem den garanterede præmiepulje. Det har man nu gjort, da dag 1B gav yderligere 432 entries, hvilket giver et samlet antal på 766.

Deltagerantallet har givet en præmiesum på $2.451.200, som 285 spillere stadig har chancen for at få del i.

Blandt de resterende er der en masse stjerner, heriblandt Dan Shak, Phil Laak, Faraz Jaka, Jennifer Tilly, Jonathan Jaffe, Byron Kaverman og Vanessa Rousso.

Ryan Fair har dog de bedste chancer for at få den største bid af kagen, da han er chipleader med 346.900 chips.  

Navigate