Stjerner samles om årets sidste Super Highroller i Vegas

Der er i øjeblikket highroller-samling i Las Vegas, da årets sidste WPT Alpha8 med $100.000 i buy-in er på programmet.

Der har været masser af store highroller-turneringer i år, men i takt med at året lakker mod enden, så er det i disse dage tid til årets sidste.

Bellagio i Las Vegas er vært for den, da WPT Alpha8 i disse dage kigger forbi. Turneringen har et buy-in på velvoksne $100.000, hvilket en rigtig god flok har fundet interessant.

Dag 1 ved turneringen er i skrivende stund i fuld gang, hvor indskuddet er blevet lagt 38 gange indtil videre.

Når buy-in er så stort, så er feltet selvfølgelig spækket med nogle af pokerens absolut største navne, heriblandt Byron Kaverman, Anthony Zinno, Jason Mercier, Daniel Negreanu, Fedor Holz, Paul Volpe, Isaac Haxton, David ‘Doc’ Sands og Erik Seidel.

Det er endnu uvist, hvor mange skillinger der er til vindere, da registreringen er åben indtil starten på dag 2. Da der er mulighed for re-entries, så vil præmiepuljen med garanti blive forøget yderligere. 

Navigate