Stjernerne vælter frem ved årets sidste store turnering

Årets sidste store pokerturnering er i gang i Las Vegas og den traditionsrige WPT har som altid tiltrukket nogle af pokerens største navne.

Mens EPT Prag netop er overstået er det tid til at få lukket årets sidste store ‘major’. Den foregår i Las Vegas på legendariske Bellagio og er den traditionsrige WPT Five Diamond World Poker Classic.

Her resterer lige nu 32 spillere ud af et felt på 639, hvilket betyder, at førstepræmien faktisk overstiger EPT Prags ditto – ikke noget, man ofte ser ved EPT’erne kontra WPT’erne i disse år.

Chipleader er Harrison Gimbel, der i 2010 bragede igennem ved at vinde PCA’en til $2,2 millioner i en meget ung alder, men siden ikke har gjort megen væsen af sig.

I det hele taget er feltet spækket med profiler. For nylig er navne som Daniel Negreanu, David ‘Doc’ Sands, Doug Polk, Billy Baxter og Scott Seiver røget ud.

Det giver i stedet plads til Phil Laak, Keven Stammen, Paul Volpe og minsandten om ikke også den tyske 2014-onlineverdensmester Fedor Holz har taget turen over Atlanten.

Chipcounts (32 spillere af 639 startende):

1. Harrison Gimbel 1.330.000
2. Roland Israelashvili 1.180.000
3. Markus Gonsalves 1.140.000
4. Eddie Ochana 900.000
5. Pat Lyons 870.000

Det spiller de om (639 deltagere á $10.000+$400):

1. $1.587.382
2. $929.745
3. $607.433
4. $412.187
5. $291.320
6. $226.238
7. $173.552
8. $127.065
9. $89.875

10.-12. $68.181
13.-15. $52.686
16.-18. $43.338
19.-27. $37.190
28.-32. $31.611

Navigate